Når en skoleleder stiller gode spørgsmål til sine læreres praksis og dermed understøtter en undersøgende tilgang til det at lave god undervisning, opfattes det af lærerne som god skoleledelse. Skoleledere kan altså med fordel ’forstyrre’ lærerne ved at stille spørgsmål, som udfordrer lærernes tænkning og åbner praksis. Det giver anledning til, at ledelse og lærere i fællesskab kan undersøge og udvikle skolens pædagogiske og didaktiske praksis. Det er en af hovedpointerne i undersøgelsen ”Ledelse tæt på undervisning og læring”, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggør 13. august 2015.
Folkeskolereformen kalder på stærke ledelseskompetencer hos landets skoleledere. Reformens krav om at skabe lige og bedre læringsmuligheder for alle børn har aktualiseret skoleledernes udfordring med at lede tæt på undervisning og læring. I forlængelse heraf stiller EVA i undersøgelsen skarpt på hvordan stærk skoleledelse kan se ud i praksis.
Både ledelse og lærere i undersøgelsen understreger, at den gode skoleleder ikke bør komme med løsninger eller konkrete svar, men snarere skal understøtte og skabe rammer for, at lærerne kan løfte deres opgaver på en kvalificeret måde. Lederen kan gennem sine spørgsmål synliggøre hvad hun vurderer, er vigtigt, at læreren overvejer, uden nødvendigvis selv at give svaret. Ifølge lederne handler det blandt andet om at respektere lærernes fagprofessionelle rum.
Skolelederen skal angive retning - både i de store linjer og i de dagligdags dialoger
God skoleledelse handler også om at angive en tydelig retning for skolens arbejde. Denne retningsangivelse skal både ske på et makro-niveau, fx ved at skolelederen italesætter skolens vision, mål og resultater, så de er kendte og tydelige for alle skolens medarbejdere, men også på et mikro-niveau, fx i de spørgsmål, kommentarer og faglige drøftelser, som skolelederen har i den løbende dialog med lærerne om undervisningen.
Konkrete eksempler på god ledelsespraksis til inspiration for skoleledere
Undersøgelsen giver eksempler på god skoleledelsespraksis med tydeligt fokus på elevernes læring og progression. Helt konkret indeholder den eksempler på hvordan man som skoleleder kan gennemføre hhv. medarbejderudviklingssamtaler, observation af undervisningen med efterfølgende feedback, læringssamtaler, teammøder og pædagogisk café med faglig sparring og videndeling med dette fokus.
Marianne Buhl Hornskov, EVA, har været projektleder på undersøgelsen:
”Vi håber og tror på, at vores undersøgelse kan bidrage til at udbrede god skoleledelsespraksis. Der findes mange stærke skoleledere, som bruger eller har udviklet nyttige redskaber og arbejdsmåder. Når mange skoleledere samtidig finder ledelsesopgaven efter skolereformen udfordrende, har vi fundet det vigtigt at udbrede kendskabet til gode eksempler på helt konkret ledelsespraksis.”
Om undersøgelsen
Undersøgelsen ”Ledelse tæt på undervisning og læring” er baseret på viden fra forskning, der beskæftiger sig med den del af ledelsens opgave som går tæt på undervisningens udvikling og kvalitet. Med udgangspunkt i forskningen har EVA formuleret en række kriterier for ledelse af undervisning og læring. Kriterierne udgør undersøgelsens teoretiske grundlag og har dannet afsæt for udvælgelsen af de fire cases, som er eksemplariske i den forstand, at de har ledelsespraksisser, der er koblet til forskning om god ledelse. Caseundersøgelsen omfatter følgende skoler:
• Østervangskolen i Favrskov Kommune
• Løjt Kirkeby Skole i Aabenraa Kommune
• Hjallerup Skole i Brønderslev Kommune
• Sophienborgskolen i Hillerød Kommune.
Skolerne er valgt for at give eksemplariske billeder af god skolelederpraksis. Undersøgelsen giver med andre ord ikke et repræsentativt billede ledelsesopgaven, som den udøves på alle skoler.
Rapporten sendes til alle skoler og kommuner i august 2015 og kan desuden købes hos alle landets boghandlere.
