Bedstes Specialiteter tilbagekalder partier af tre krydderiblandinger på grund af manglende deklaration af indhold af selleri og jordnødder.
Hvilke fødevarer drejer det sig om:
Bøfkrydderi
Mærker: Anna & Claras Specialiteter samt Bedstes Specialiteter
Nettovægt: 70 g
Lot nummer: Alle
All Round krydderi
Mærke: Bedstes Specialiteter
Nettovægt: 100 g
Lot nummer: Alle
Aromat
Mærke: Bedstes Specialiteter
Nettovægt: 100 g
Lot nummer: Alle
Solgt i:
Bøfkrydderi mærket Anna & Claras Specialiteter er solgt i Søstrene Grene butikker.
Alle 3 produkter mærket Bedstes Specialiteter er solgt på kræmmermarkeder.
Virksomhed, der kalder tilbage:
Bedstes Specialiteter
Tingvadvej 3, Ravnholt
7130 Juelsminde
Årsag:
Ingrediensen Aromat er benyttet i alle 3 krydderiblandinger. Aromat indeholder selleri og jordnødder. Ingredienserne i Aromat er ikke oplyst i deklarationen. Dermed er de to allergener er ikke oplyst i produkternes deklaration.
Risiko:
Personer der lider af allergi overfor selleri eller jordnødder kan få en allergisk reaktion ved indtagelse af krydderiblandingerne.
Råd til forbrugerne:
Kasser produkterne eller lever dem tilbage til butikken, hvor de er købt.