GnC Engros tilbagekalder Birkegaarden’s Tomatsuppe. Allergenet bladselleri er ikke fremhævet i ingredienslisten.
Hvilken fødevare:
Birkegaarden's Tomatsuppe (se billede)
Nettoindhold: 550 ml
EAN: 5713550100049
Bedst før dato: 28.08.2019 samt tidligere datoer.
Solgt i:
I udvalgte Meny, SuperBrugsen, Spar, Kvickly, Mad&Vin i Hovedstadsområdet og Nordsjælland samt i Føtex butikker i hele landet.
Virksomhed, der tilbagekalder:
GnC Engros, Hans Tausensgade 46E, 5550 Langeskov
Årsag:
Bladselleri er ikke fremhævet som allergen i ingredienslisten.
Risiko:
Personer med allergi overfor bladselleri kan få allergiske reaktioner ved indtag af produktet.
Råd til forbrugere:
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.