Skive Kommune har besluttet at sikre kajen på Branden ved spunsning, da det eksisterende betonspuns er i dårlig stand.
Sikringen af fiskerkajen sker ved anvendelse af 15 meter lange spuns der nedvibreres i 9 m dybde under fjordbunden. Spunsen forankres med trækarmering på landsiden. En del af belægningen på kajen vil derfor blive opbrudt, for at blive reetableret igen.
I forbindelse med arbejdet, vil der blive kørt spuns og andre materialer til området.
Arbejdet er påbegyndt i maj 2018 og forventes færdiggjort ultimo juni 2018. Området ved kajen er i denne periode midlertidig afspærret.
Sikringen forventes at koste ca. 3.0 mio. kr.
Anlægsarbejdet udføres af CG Jensen A/S, Harlev.
Se kort over arbejdsområde og skurby under link nedenfor.