Trods det nyligt afblæste afbrændingsforbud, afholdes der traditionen tro Sankt Hans aften mange steder i Skive, Salling og Fjends. Herunder har vi samlet en liste med de mange arrangementer der afholdes lørdag d. 23. juni 2018.
Skulle der være flere steder, som ikke er nævnt her, er I velkommen til at sende disse til mail@skive-her.dk
Sankt Hans i Selde
Klokken 18:30 |
I Åndehullet i Selde Tag mad med, så er grillen klar kl. 18.30 Har du et lille havebord og stole kan det evt. medbringes. Der sælges nye investeringsbeviser til Åndehullets vedligeholdelse denne aften. Vind spændende præmier sponsoreret af byens forretningsdrivende. Prisen er 50kr. pr. stk. |
Sankt Hans ved Harrevig
Klokken 18.00 |
Hjerk Harre Beboerforening inviterer til Skt. Hans fest ved Harrevig. Kl. 18.00 starter fællesspisning Båltale kl. 20.00 ved Provst Susan Aaen Bålet tændes kl. 20.30 |
Sankt Hans i Rønbjerg
Klokken 17.00 |
Program: Borgerforeningen sælger øl, sodavand, kaffe og kage. Service og mad til grillen skal selv medbringes. |
Sankt Hans ved Fur Bådelaug
Klokken 19.30 |
Igen i år afholder Fur Bådelaug Skt. Hans fest. Det foregår lørdag den 23. juni på stranden foran Bådelaugets klubhus. Alle er velkommen. Fra kl. 19.30 kan man købe pølser, øl og sodavand og kaffe med hjemmebagt kage. |
Sankt Hans i Kjeldbjerg
Klokken 19.00 |
Bål eller ej! Men Sct. Hans fest bliver der i hvert fald lørdag den. 23. juni kl. 19.00 på sportspladsen. Årets båltaler er Johannes Vesterby, som kommer kl. 20.00. Lige efter er der (måske) båltænding. Der kan købes pølser, øl, vand og vin, og der vil være snobrød og popcorn til børnene. |
Sankt Hans i Virksund
Klokken 18.00 |
Grillen er tændt i Fælleshuset klokken 18.00 Klokken 20.30 er der arrangement på Odden, hvor Niels Ove Jespersen, formand for Virksund Lystbådehavn vil holde båltalen, der synges 2-3 sange og bålet tændes. Efter bålet er der kaffe i Fælleshuset. |
Sankt Hans i Hald
Klokken 18.00 |
Kom til en hyggelig Skt. Hans aften i Anlægget.
Tag madkurven med - grillen er klar kl. 18.00.
Båltaler: Lars Løvig Nielsen
Bålet tændes kl. 20.30
|
Sankt Hans i Stoholm
Klokken 18.30 |
Program for Sct. Hans aften ved Stoholm Fritids- og Kulturcenter
Kl. 18.30 - Stoholm Slagter står på pladsen og sælger kartoffelsalat og pølser. Medbring gerne tæpper og stole til at sidde på.
Kl. 19.00 - Snobrødsbålet er klar til snobrødsbagning. HUSK selv snobrødspinde.
Kl. 19.30 - Båltale v/Birgith Langballe, byrådspolitiker (A)
Kl. 19.45 - Bålet tændes og Midsommervisen synges. Kl. ca. 22.00 - Slukning af bål med hjælp fra Midtjysk Brand og Redning, Station Stoholm (planen kan blive ændret ved evt. udrykninger)
Stoholm Fritids- og Kulturcenter sælger øl, vand og kaffe på pladsen.
|
Sankt Hans i Daugbjerg
Klokken 20.00 |
Kom til en festlig aften på Daugbjerg Stadion.
Årets båltaler er: Kurt Mosgaard.
Bålet tændes ca. klokken 20.00
Som noget nyt, kan du i år købe biksemad m/spejlæg. Har du et ældre køretøj, så kom op på stadion og vis det frem. Det kan blive spændende at se, de smukke køretøjer. |
Sankt Hans med Skive Midt Mødes
Klokken 18.00 |
For 16. år i træk er der bål for alle i Aakjærparken. Heksen sendes til Bloksbjerg kl. 19.30.
Klokken 18.00 - Åbner boder, hvor der kan købes pølser/brød, øl/vand, kaffe/kage og is.
Klokken 19.15 - Båltale
Klokken 19.30 - Bålet tændes
|
Sankt Hans ved Limfjords Camping og Vandland
Klokken 20.00 |
Limfjords Camping og Vandland inviterer alle til, at fejre Sankt Hans lørdag den 23. juni kl. 20 ved Ålbæk Strand.
Der vil være levende musik, som leveres af Brian, som spiller og synger. Arne Bisgaard holder båltalen, og der kan købes ringeridder med brød, øl, sodavand og Fadøl. |
Sankt Hans ved Lyby Strand
Klokken 20.00 |
Lyby Strands Lejer/Ejerforening inviterer til Sankt Hans ved Lyby Strand.
Fjordens Perle rejser telt og sætter ølvogn op.
Byarkivar Niels Mortensen holder båltalen kl. 20.00, og bålet tændes 20.30, hvor der afsynges med skønne danske midsommer sange.
|
Sankt Hans på Balling Plejecenter
Klokken 17.30 |
Sankt Hans fest |
Sankt Hans på Handbjerg Marina
Klokken 19.30 |
|
Sankt Hans i Skive
'Byens Bål' ved Lystbådehavnen i Skive
AFLYST
Sankt Hans i Jebjerg
Sankt Hans v/ Jebjerg Borgerforening
AFLYST
Sankt Hans ved Skive Fritidsfiskerforening
AFLYST
Sankt Hans ved Lundø Strand Camping
AFLYST
Højtiden sankthans eller Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for den hellige Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (se Luk 1, 13,26) og er sat til den 24. juni. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans´ dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så sankthansaften fejres den 23. juni.
Der tages forbehold for ændringer.