Skara Meat Packers K/S tilbagekalder frilandsmedisterpølse. Der er ved analyse konstateret salmonella i produktet. Sidste anvendelsesdato er overskredet, men forbrugere kan have produktet på frost.
Hvilken fødevare:
Frilandsgris Medister 7-10% "Fra Peter og Lene”
Nettovægt: 400 gr
Produktionsdato: 25/02/2019
Sidste anvendelsesdato: 05/03/2019
LOT nr.: 190225
Solgt i:
Rema1000
Virksomhed, der tilbagekalder:
Skara Meat Packers K/S
Årsag:
Fødevarestyrelsen har ved analyse fundet salmonella i produktet. Selvom sidste anvendelsesdato er overskredet, kan det ikke udelukkes, at forbrugere har produktet på frost.
Risiko:
Hvis produktet ikke er tilstrækkeligt opvarmet eller gennemstegt, er der risiko for smitte med salmonella. Symptomerne er bl.a. diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.
Råd til forbrugere:
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.