Johannes Dam & Søn tilbagekalder et parti Økologiske Bornholmske Grahamsknæk på grund af fund af metalspån i en økologisk Grahamsknæk.
Hvilken fødevare:
Økologisk Bornholmsk Grahamsknæk
Nettoindhold: 170g
Bedst før dato: 08.07.2018
Lot nummer: 08.07.2018
EAN-stregkode nr.: 5706068 700207
Solgt hvor:
Rema 1000 i hele landet.
Virksomhed, der kalder tilbage:
Johannes Dam & Søn A/S, 3720 Aakirkeby
Årsag:
En forbruger har fundet en metalspån på undersiden af en grahamsknæk. Fejlen er lokaliseret til en bestemt maskine og er udbedret med det samme.
Råd til forbrugere:
Rådet er, at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.