Tenax Sild A/S tilbagekalder et parti Fiskemandens Lakserøgede sild. Der er risiko for at produktet kan indeholde stykker af den allergene ingrediens: hasselnødder.
Hvilken fødevare:
Fiskemandens Lakserøgede sild
Nettovægt: 240 g
Bedst før dato: 19/8-2019
EAN stregkode: 5709345002810
Solgt i:
Rema 1000 butikker
Virksomhed, der kalder tilbage:
Tenax Sild A/S
Tåsingevej 10
5800 Nyborg
Årsag:
Sildene ryges i samme produktionsanlæg som der produceres røgede fiskeprodukter med hasselnødder. Der er konstateret risiko for at sildene indeholder små mængder hasselnøddestykker. Dette er ikke oplyst i produktet mærkning.
Risiko:
Hasselnødder er en allergen. Personer med allergi eller intolerance overfor hasselnødder kan derfor risikere at blive syge af at spise produktet.
Råd til forbrugerne:
Forbrugere med allergi eller intolerance overfor hasselnødder bør undlade at spise produktet. Produktet kan leveres tilbage til butikken, hvor det er købt eller kasseres.