I perioden fra tirsdag den 4. februar til og med torsdag den 6. februar vil Lundøvej være spærret for alt trafik i tidsrummet kl. 8:00 til 14:30.
Spærringen sker i forbindelse med udlægning af nyt asfalt på strækningen fra Bådsgårdvej til Lundø By. For at få det bedst mulige resultat, udlægges i hele vejens bredde på én gang, således at samlinger på midten undgås.
Brand og redning samt politi vil i hele perioden have mulighed for at passere arbejdsområdet med udrykningskøretøjer.