Efter at analyser har vist forhøjede mængder D-vitamin i flere typer vådfoder fra Hill's Pet Nutrition, tilbagekalder virksomheden nu flere varianter af deres hundemad på dåse. Produkterne er solgt hos dyreklinikker i hele Danmark og kan give alvorlige helbredsproblemer.
Symptomer på D-vitaminforgiftning kan være nedsat appetit og vægttab samt øget tørst, savlen og vandladning. D-vitamin-forgiftning kan i alvorlige tilfælde medføre nyresvigt.
Fødevarestyrelsen opfordrer hundeejere til at kontakte deres dyrlæge, hvis deres hund har spist vådfoder fra Hill's Pet Nutrition og har symptomer på D-vitaminforgiftning.
Her kan du se, hvilke typer hundemad, som Hill-s Pet Nutrition tilbagekalder:
Produktnavn | Varenummer | Batchkode |
Hill's Prescription Diet Canine k/d 370 g | 8010U | 09 2020 T2xx* 10 2020 T26 |
Hill's Prescription Diet Canine i/d 360 g | 8408U | 09 2020 T27 |
Hill's Prescription Diet Canine z/d 12 x 370 g | 8018U | 10 2020 T17 |
Hill's Science Plan Canine Mature Adult Chicken 370 g | 8055U | 11 2020 T25 |
*Alle k/d batchnumre med T2xx kaldes tilbage.