Royal Unibrew A/S tilbagekalder Doritos Roulette chips på grund af manglende dansk allergenmærkning af mælk og hvedemel på nogle af pakningerne.
Hvilke fødevarer:
Doritos Roulette i pose med 170g (Se billede)
Lot: EB6251356
EAN/Stregkode: 3168930010470
Produktionsdato: 23-12-2017
Holdbarhedsdato: 01-07-2018.
Solgt i:
Netto, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen
Virksomhed der tilbagekalder:
Royal Unibrew A/S, Faxe.
Årsag:
Nogle af poserne er uden dansk deklaration og allergenmærkning.
Risiko:
Personer med allergi overfor mælk og hvedemel kan opleve en allergisk reaktion efter at have spist produktet.
Råd til forbrugere:
Forbrugere rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.