Hvem har sendt penge til genbrug i Skive-området?

Politi og retten:

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser ejeren til et kontantbeløb, som gemte sig i en sæk med genbrugstøj hos Blå Kors i Skive.

Personalet i Blå Kors-butikken på Albert Diges Vej i Skive fik sig lidt af en overraskelse, da de den 18. marts 2019 pakkede en pose med indleveret tøj ud i butikkens baglokale. I tøjet gemte sig nemlig et større kontantbeløb, som Midt- og Vestjyllands Politi nu søger ejeren af.

Posen med tøj er sandsynligvis blevet afleveret i en af containerne til genbrugstøj på Kåstrup Genbrugsplads i Spøttrup i ugerne op til den 18. marts 2019, men kan også være indleveret personligt i Blå Kors-butikken i Skive.

Kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på tlf. 114, hvis du mener, at pengene kan være dine. Vær opmærksom på, at vi vil bede dig beskrive tøjet i posen, som kontanterne blev fundet sammen med, når du henvender dig.

Sagen har journalnr. 4100-60190-03373-19.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk