Rekord mange ægtepar blev skilt i 2014. De mange korte ægteskaber øger presset på ny lovgivning, for er det rimeligt, at den fælles formue skal deles ligeligt efter et kort ægteskab? Nyt lovforslag skal svare på det.
I 2014 blev 19.435 ægtepar skilt. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Flest blev skilt i ægteskabets sjette år, og knap halvdelen blev skilt, inden de havde været gift i ti år. De mange korte ægteskaber er en af årsagerne til, at der nu er ny lovgivning på vej på området.
Tiltrængt modernisering af lov
Et udvalg under Justitsministeriet har siden 2009 arbejdet på en betænkning, som skal danne grundlag for et lovforslag om ægtefællers økonomiske forhold. Det er endnu uvist, hvornår lovforslaget ligger klar, så det kan vedtages, men når det sker, vil det betyde en modernisering af den nuværende lov fra 1925.
”Udvalget har lavet tre forslag til, hvordan ægtefællers formue skal deles ved skilsmisse, og vi ved endnu ikke hvilken model, der bliver endeligt vedtaget. To af modellerne gør op med formuefællesskabet, som vi kender det i dag, og det er mest sandsynligt, at det bliver en af de to modeller”, fortæller advokatfuldmægtig Kristina Sloth Gjørtsvang fra ADVODAN i Slagelse.
Trinvis ligedeling af formue
I den ene nye model er der lagt op til, at ægtefæller skal være gift i syv år, før hele den fælles formue bliver delt lige i tilfælde af skilsmisse. Når et par bliver gift, skal 1/8 af hver ægtefælles formue indgå som fælleseje. Derefter bliver der hvert år lagt yderligere 1/8 af begge ægtefællers formue ind i formuefællesskabet.
”Et mindretal i udvalget er bekymrede for, om modellen vil give anledning til økonomisk spekulation i ægteskabet, fordi tidspunktet for skilsmissen bliver afgørende for, hvor stor en del af den andens formue man kan få del i ”, siger Kristina Sloth Gjørtsvang.
Indbragte værdier
Den anden model lægger op til, at man laver en skillelinje, når man bliver gift. Det betyder, at det kun er den formue, som ægtefællerne hver især optjener, efter de er blevet gift, som skal indgå i den fælles formue – og det er dermed også kun den formue, som skal deles lige i tilfælde af skilsmisse. Den formue, som ægtefællerne hver især har, inden de bliver gift, kan de tage med ud igen i tilfælde af skilsmisse.
”I begge modeller er der taget højde for, at ægteskabet i mange tilfælde varer kortere tid end tidligere, og at flere og flere bliver gift mere end en gang”, forklarer Kristina Sloth Gjørtsvang.
Deling af arv og gaver
Betænkningen indeholder også en ændring i forhold til, hvordan værdien af arv og gaver skal fordeles i tilfælde af skilsmisse.
”I udvalget er medlemmerne enige om, at arv og gave i et vist omfang skal holdes uden for delingen ved separation eller skilsmisse. Flertallet i udvalget foreslår, at hvis man i løbet af ægteskabet modtager en arv eller en gave fra fx et familiemedlem, så skal værdien på modtagelsestidspunktet holdes uden for delingen ved skilsmisse. Men stiger arven eller gaven efterfølgende i værdi, så skal værdistigningen deles med ægtefællen ved skilsmisse. Hvis man ønsker, at værdistigningen skal være særeje, så skal man indgå en ægtepagt”, oplyser Kristina Sloth Gjørtsvang.
Uvist hvornår lovændring træder i kraft
Da der på nuværende tidspunkt kun er tale om en betænkning – som er forarbejdet til et lovforslag – så er en egentlig lovændring ikke lige om hjørnet. Skal du giftes i den nærmeste fremtid, vil det være de nuværende regler, som gælder.
