Maskinmester Michael Petersen går på pension efter næsten 33 års ansættelse ved Skive Kommune. Igennem den tid har han skabt sig et ry som en af bannerførerne for den grønne omstilling herhjemme også før andre begyndte at tænke i de baner.
Det startede med en jobsamtale i 1986, hvor den nyuddannede maskinmester ikke imponerede Justus Clemmensen så voldsomt meget. Justus er stadig ansat ved forvaltningen og han fortæller, at Michael ikke var førstevalget, men at han kun fik chancen, fordi den fortrukne kandidat sprang fra.
Siden har Michael sat sig tungt på energiposten i Skive Kommune og været primus motor i udviklingen af strategien for hvordan og hvornår Skive Kommune skal være CO2-fri.
Nu skal otiet nydes sammen med Annie, maskinmesterens kone og børn og børnebørn. Men kender man Michael ret, så kommer han ikke til at ligge på den lade side.
Folkevognsrugbrødet er klar og indrettet med alle tænkelige bekvemmeligheder og planen er at tage rundt i Europa og opleve eventyret og dagligdagen i lande som Frankrig, Italien og Spanien.
Han får også mere tid til sin helt store hobby: Ølbrygning. På værkstedet er der flere bryg i gang. For Michael holder af at have flere typer øl i gang og eksperimentere med at tilsætte diverse urter til hver især for at finde frem til den ”gyldne” formel.
I øjeblikket står et kølerum højt på ønskelisten. Michael tumler med ideer om at vende en kummefryser på højkant og ligeledes vende den tilhørende kompressor og på den måde få skabt et lille kølerum. Michael Petersens opfinder-gen er stadig intakt og han får ikke besvær med at udfylde sin tilværelse som pensionist
