I weekenden blev Skiveegnens Musiklegat 2017 uddelt i Kultur Center Limfjord.
Skiveegnens MusikLegat’ formål er at stimulere, understøtte og konsolidere det talentarbejde, der med Skive Musikskole som omdrejningspunkt, medvirker til at videreudvikle det eksisterende talentmiljø på musikområdet i Skive.
Vinder af Skiveegnens Musiklegat 2017 blev:
Tanlentpriserne:
5.000 kr. Arthur Sheerman og Mikkel Øster
3.000 kr. Rosa Grønbæk Andersen
2.000 kr. Helena Sundroos
Klassisk Solistlegat 35.000 kr.
Lise Hupfeldt Nielsen
Rytmisk Solistlegat 35.000 kr.
Caroline Fjerbæk Olsen
Gruppe legat 50.000 kr.
Rain Dogs
Kristoffer Nørager Møller
Markus Philipsen Bak
Lasse Hansen
Blandt vinderne var Artur på 12 år og Mikkel på 14 år, som efter deres præstation kunne gå hjem med checken på de 5.000 kroner!
Egentlig er Talentprisen tiltænkt solister, men kombinationen af de to drenge, hvor Mikkel akkompagnerede Arthur, begge på trommer, gik åbenbart rent ind hos dommerne.
De to drenge havde sammen lavet en opgave, hvor de gik på scenen med Gardertrommer, Beep Box og Body Perkussion. (hvor man spiller med trommestiks og bruger kroppen som tromme)
Athur på Trippetromme og Mikkel på Marshtromme, sluttelig optrådte de med lilletromme og selvlysende trommestiks. Alt i alt et meget alsidigt show godt inspireret af Copenhagen Drummers og Safridue, fortæller Mikkel Øster.
Som kun 2årig startede Arthur med at spille på guitar, en gave han fik af sin dagplejmor, og sammen med hendes mand hyggede de to sig med at spille på musikinstrumenter, fortæller Arthurs mor, Mette.
Mikkel og Arthur har spillet sammen i syv år og har stor fornøjelse af hinandens passion for musikken.
Til dagligt spiller de begge i Skive Garden og på Skive Musikskole.
Adspurgt svarer begge drenge at de har planer om en dag at komme på Musikkonservatoriet, og Mikkel kunne rigtig godt tænke sig en dag at komme til at spille i et band.
Begge drenge sender desuden en stor tak til deres dygtige musiklærer gennem tiden.