Planlægningen af næste års Skive Festival er i fuld gang, og nu er Festivalen klar til at offentliggøre to navne, som vil besøge Festivalen.
Johnny Madsen
Johnny Madsen – en mand der nok er bedst kendt på disse kanter for citatet ”Hvad er bedre end kvinder og rock – dét en Hancock”. Johnny Madsen er en efterspurgt musiker i Skive og Omegn, og han skuffer som regel aldrig med hans blues-rock kavalkade og intense og medrivende koncerter. Hans bagkatalog er stort med bl.a. sange som ”Færgemand”, ”Udenfor Sæsonen”, ”Checkpoint Charlie”, ”Johnny the blues” osv. Der er desuden kun få bands og musikere i Danmark, der kan prale af at have komponeret over 20 albums, men det kan Johnny Madsen, så han har efterhånden for længst skrevet sig ind i den danske musikhistorie og direkte ind på Skive Festival plakaten for 2017.
Infernal
En dansk duo bestående af Line Rafn og Paw Lagermann, der både har hittet herhjemme men også toppet hitlisterne i Asien såvel som Europa. Infernal er et fantastisk live band, der fyrer den max af hver gang, og som også har et seriøst bagkatalog. Vi får helt sikkert gensyn med ”From Paris to Berlin”, ”Keep on Disco”, ”I won’t be crying”, ”Elictrick Lights” og mange flere velkendte sange. Infernal er kendetegnet ved musik som appellerer til en bred målgruppe, fordi de formår at mixe det fantastisk sammen til en pop og dance symbiose.