På lørdag 9. juni kl. 10 åbner Steffen Brøns Nielsen, som for nylig modtog Skiveegnens Musiklegat for sit smukke trompetspil, "Vild med Vand 2018" med sin helt egen fanfare fra taget af SVANEN.
Fanfaren markerer samtidig starten på dette års Solnedgangsmusik, som begynder onsdag 13. juni.
Solen spilles herefter ned hver onsdag og lørdag kl. 20 - 20.15 i hele juni, juli og august af skiftende lokale musikere og spillemænd. Det sker fra Kulturhusbåden SVANEN med aftensang på kajen.
Sidste gang bliver onsdag 29. august, hvor afslutningen markeres med fælles koncert på SVANEN med alle de kunstnere, der har deltaget i sommerens løb, pizza til de fremmødte og aftensang.