Kom til en spændende Aakjæraften

Foto: Henning Linderoth
"Jenle" - Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem. Huset og de øvrige bygninger blev opført i 1906 - 07. Øverst bag de buedede vinduer befinder Jeppe Aakjærs berømte arbejdsværelse sig. Fotografiet er taget vinteren 2010
KULTUR:

Torsdag den 13. juli klokken 19.30 afholder Aakjærselskabet deres Aakjæraften med fortællinger og højtlæsning.

Hvert år afholder Aakjærselskabets Fortælle- og dialektgruppe en Aakjæraften, hvor de fortæller om Aakjærs spændende liv og fortolker samt læser højt af forfatterskabet.

Temaet denne aften er: "Jeppe Aakjær mellem to kvinder".

Perioden der behandles er fra Jeppe Aakjær og Marie Bregendahls forliste ægteskab omkring århundredeskiftet. Mere nøjagtig 1898 og til Jeppe Aakjær flytter ind på Jenle sammen med hustru nummer to: Nanna Krogh. De bliver gift på Københavns Rådhus den 25. april 1907 og flytter ind på Jenle den 30. april.

Pris: kr. 50,- inkl. en pragtfuld aften. Billetter kan købes på Aakjærselskabets egen hjemmeside.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk