Finn Stilling aka. skøjte-Finn har med sit hold i flere uger arbejdet på at lave is og med weekendens kulde, er isen nu tyk nok til, at banen kan åbne.
Historien om skøjte-Finns kamp mod vejret nåede bredt ud i landet og i fredags, d. 29. november, var Finn at finde på skærmen i samtlige danske stuer i ”Vores vejr” på DR1. Finn Stilling fortalte om sin passion for arbejdet med skøjtebanen, og hvordan vejret spiller en stor rolle for at gøre isen klar.
Ungdomsskolen har i år været med til at sætte skøjtebanen op og vil stå for at udleje skøjter samt lave aktiviteter på og ved banen. D. 13. december afholder Ungdomsskolen Skøjtedisko kl. 19:00-22:00 på skøjtebanen.
Åbningstider for skøjtebanen og skøjteudlejning*
Mandag - fredag kl. 10.00 - 20.00
Lørdag - søndag kl. 09.00 - 20.00
Pris for skøjteleje
Str. 24-50: 35 kr.
Skoler og institutioner har mulighed for at booke skøjtebanen fra kl. 08.00 på hverdage.
*Ændringer kan forekomme alt efter vejret. Følg Skive Skøjtebane på Facebook for opdateringer.