Shopper nyt til terrassen som aldrig før: Flere skibonitter nyder ferien i baghaven

Hus og have:

Prognoserne om endnu en varm sommer får folk i Skive til at shoppe amok i havemøbler, hynder og hyggeting til terrassen. Hos lokal forhandler har man næsten fordoblet omsætningen i forhold til sidste år.

DMI melder om endnu en varm sommer, og det får folk i Skive til at storshoppe nyt til terrassen. Imerco Home i Skive har solgt 70 procent mere udstyr til haven og terrassen end samme tid sidste år, og ifølge butikschef Julie Mønster Tougaard Rasmussen kan stigningen skyldes sidste års varme vejr, som får flere til at holde ferie derhjemme. Ifølge en undersøgelse fra GF Forsikring holdt 14 procent af danskerne staycation og nød de varme sommerdage i baghaven sidste år, hvilket svarer til knap 3000 indbyggere i Skive.

– Vi får jo allerede nu lidt en forsmag på, hvor lækkert det er at have en god terrasse, når vejret er godt, og det må man i den grad også sige, at vi fik med sidste års sommer. Så det er helt sikkert derfor, at flere går op i at gøre terrassen og haven mere hyggelig, siger Julie Mønster Tougaard Rasmussen.

For at imødekomme den store efterspørgsel sætter Skive-butikken særligt fokus på terrassen og ferie hjemme fra uge 22, hvor man ud over at se den nye udelivsinspirerede kollektion, Skagen living, også kan få gode råd til indretning af terrassen.

Sådan toptuner du terrassen til feriebrug
Er du en af dem, der planlægger at tilbringe sommerdagene på terrassen, kan du ifølge Julie Mønster Tougaard Rasmussen følge fem simple råd, som gør terrassen optimal til brug sommeren igennem:

  1. Tjek vindretningen
    Tjek, hvordan din terrasse er placeret i forhold til verdenshjørnerne, så du kan skabe læ for den typisk kolde vind fra vest. Ligger terrassen op ad huset, kan du sætte et læhegn vinkelret på, så du skaber en lækrog, hvor møblerne kan stå.
  2. Skru op og ned for varmen
    Det kan blive rigtig varmt på terrassen, når solen bager, så tænk solafskærmning ind. Husk også den anden vej rundt, når det bliver for koldt. Her kan en terrassevarmer og en stak plaider sikre, at terrassen også er brugbar på de koldere aftener.
  3. Pas på regnen
    Sørg for, at de møbler, du vælger, kan holde til det danske vejr, så du ikke skal flytte dem frem og tilbage, hver gang det trækker op til regn. Vælg gerne mindre hynder til stolene eller bænken, så de er nemme at tage af og lægge ind i tørvejr.
  4. Indret efter størrelse
    Er terrassen lille, kan du skabe mere plads ved at placere møblerne langs siderne. Tænk højden ind, så du bruger væggene til opbevaring med hylder. Er terrassen stor, kan du skabe hygge ved at lave små rum, som opdeles af krukker. Husk også at tænke lys ind på den store terrasse, for eksempel med lanterner.
  5. Gør plads til forskellige behov
    Indret terrassen efter de behov, den skal opfylde. Er du vild med at solbade, skal du prioritere plads til loungemøbler og liggestole. Får du ofte gæster, er det en god idé at have bænke ved bordet, hvor man kan sidde flere mennesker sammen, eller sammenklappelige havestole, der kan tages frem. Har du små børn, der kravler rundt, kan små tæpper være praktiske.

Imerco Home i Skive har særligt fokus på hele boligen, såvel det klassiske som tidens trends. Butikken forhandler blandt andet køkkenudstyr og boliginteriør som mindre møbler, lamper og ikke mindst gaveartikler, som imødekommer kollektionsskifte og trends. www.imerco.dk/imerco-home   

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk