Kravet var simpelt, da Skive fH onsdag aften tog imod Randers HH fra den tungere del af 1. division. 2 point og en sejr på hjemmebane, men alle vidste at udeholdet hungrede efter en succesoplevelse. På en hverdagsaften skulle koncentrationen være i top – ellers kunne det snildt blive mere spændende end håbet.
Til dagens kamp fik Skive et nærmest fuldstændigt mandskab på banen, målt på antallet af førsteholdsspillere, hvor Emil Grønbech dog atter måtte kigge på udefra, ligesom Mads Lynggaard heller ikke var blevet kampklar siden i søndags.
Tre redninger på 3 minutter kan næppe gøres bedre, og Mads Meldgaard indledte med bravour. 3-1 var skønt at se på kampuret, men ved 4-3 foretog Skive en fejlagtig udskiftning, da keeper Mads Meldgaard løb for tidligt ind med en markspiller ekstra på banen. Det skulle starte en kavalkade af udvisninger, hvor Skive samtidigt havde 3 mand smidt på bænken.
FIRE udvisninger på de første 8:40 skabte en uro, men herfra betød det kun noget at kunne ændre på det. Hvad der var sket, var kun ærgrelse værd. Randers havde succes med at køre de lange angreb, og det kunne man indimellem godt ønske Skive ligeledes gjorde. Tekniske fejl på samlebånd, og med Joachim Enggaards straffekast på Nicklas Graugaard ved 7-12, skulle der vitterlig til at ske noget. Det blev til en redning, men i modsatte ende holdt Kevin Fisker sig absolut heller ikke tilbage i Randers-målet.
Noget skete der, men ikke i den positive retning. Lasse Rask blev efter en lang samtale mellem dommerparret smidt ud med et direkte rødt kort efter 21 minutter, da de vurderede han ramte en Randers-spiller i hovedet i en forsvarsaktion. Første akt af dramaet var skrevet, hvor Skive efter en ringe defensiv præstation kunne gå til pause bagud med 5, 14-19.
Fra starten af anden halvleg skulle viljen til at ville afgøre kampen modereres, for alle brændte for comebacket, men koncentration er en dyd i disse situationer. 2 tekniske fejl fra Skive – 2 scoringer fra Randers, og ikke mindst den hurtigste time-out set i Skive fH’s historie. 48 sekunder skulle der gå, og nede med 14-21 lignede det en dag man hurtigst vil glemme. Det var en time-out der sagtens kunne forsvares.
Herfra var der positive takter, og resten af halvlegen skulle blive vundet med netop 7. Skive fH kan på ingen måde være tjent med der går 33 minutter inden de delvist stempler ind, men sammenholdet bar gutterne frem mod comebacket med en medlevende hjemmebane, hvor også bare 10 indkasserede mål efter pausen vidnede om en væsentlig bedre defensiv. 4 brændte straffekast og 2 på tomt mål gjorde ondt, mens Randers fik praktiseret de lange angreb til fulde. Eksekveringen af game-planen var tydelig, mens den fra hjemmeholdet var noget mere famlende i dagens opgør.
Nede med 23-24 var der for alvor tændt op på og udenfor banen, og frekvensen mellem gæsternes scoringer var blevet længere. Gæsternes Andreas Sommer måtte gå samme tur som Lasse Rask med 10 minutter igen – dog nåede han at få 3 udvisninger. Skives efterfølgende overtalsperiode blev tabt med 0-2, indledt med et brændt straffekast, og nede med 23-27 8 minutter før tid begyndte sandet i timeglasset at løbe ud.
Skive fik herfra tiltvunget sig overtaget, og med 53 sekunder brølede Tobias Rasmussen og resten af hallen glæden ud. Første føring i kampen til 29-28, og pludselig var momentum på hjemmeholdets side. Herefter fulgte et langt Randers-angreb – meget symptomatisk for kampen – og dommernes arm var på nippet til at blive hævet. Nickolei Jensen havnede i en forsvarsaktion, og desværre endte det ud i en tominutters udvisning til den rutinerede Skive-gut. Det udnyttede Randers Martin Vemmelund til hårdt presset at udligne den første Skive-føring i opgøret.
5 sekunder tilbage på klokken, og kampens sidste time-out fra Skive-siden. Joshua Grace stormede mod målet fra midten, og selvom afslutningen nærmede sig højre målhjørne, stod en storspillede Kevin Fisker i vejen for 2 point på dagen.
Kæmpe stor respekt til Randers HH, som kunne tage et flot point med Skive. Hjemmeholdet forsøgte at fighte begge hjem efter pausen, hvilket var bare en enkelt god aktion fra at lykkedes, men måtte sande det ringe udgangspunktet og ineffektivitet alligevel blev for kampafgørende.
