Solid defensiv bag ny sejr til SkivefH

Håndbold:

Skive fH jagtede torsdag aften oprejsning, da de tog til Randers efter to point.

Fra start kunne det ses at forsvaret havde haft et stort fokus, og Randers tyede derfor til 7-mod-6-spillet i håbet om at åbne Skive-defensiven mere op. Som altid giver det også nogle situationer hvor det bare gælder om at få tyret læderet til midten efter en scoring imod, men Randers fik skiftet fint, og fik samtidig ikke det vilde ud af deres offensiv. Derfor var der heller ikke det store at sige til den lave scorer på 11-14 til pausen, udover at Skive fik lavet et lille hul til hjemmeholdet, der på ingen måde var hægtet af – endnu.

Fra anden halvleg var det et Skive-hold der kom fokuseret fra start, og de første fire minutter blev vundet med 3-1. Med tre scoringer fra 15-19 til 15-22 begyndte det at ligne en afgørelse på kampen. Det lugtede Randers-chefen også, og da han kaldte til time-out, var det med et Skive-hold med masser af gejst – anledt af en tændt anfører i Daniel Guldsmed!

Foran med syv midt i anden halvleg kunne bredden også komme i spil, og glædeligt var det igen at se Lasse Rask og Christoffer Sigh på banen. I fraværet af Tobias Jørgensen, der torsdag var ude med sygdom, blev det ellers til spilletid for hele holdkortet.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk