Smalt nederlag mod danske mestre

Håndbold:

Skjern Håndbold i Skjern Bank Arena er for mange ligahold en opgave af de store, og naturligvis var det for Skive-holdet småt med ukendte ansigter i de grønne trøjer.

Kampens game-plan bestod blandt andet af at lægge respekten i omklædningsrummet, og i indledningen var der med stor tilfredshed fokus på egen præstation. Skive fH fik gang i en ganske fin førstebølgekontrafase, og i det etablerede spil fik bagspillerne krydset Lasse Rask op til fine afslutninger, der var foruden sin tidligere Frederikshavn-holdkammerat Joshua Grace. Han måtte i opvarmningen trække sig, og spillede således ikke kampen mod de danske mestre, hvor han kunne se til sammen med Emil Grønbech og Christoffer Toft.

På kassen startede i går Mads Meldgaard, og hos Skjern havde man specielt succes med udspillene til fløjene Anders Eggert og Sebastian Augustinussen. Returløbene kneb gevaldigt for mestrene, og det var især Rasmus Kier hurtig til at udnytte med flere ture op af højre-flanken.

Nickolei Jensen stod for en af de mere specielle hændelser, for efter at have brændt et skud, fik han pareret et udkast fra den islandske landsholdsmålmand Björgvin Gustavsson, og sikker kunne han smide den ind, mens alle så til oppe fra modsatte ende.

Idag havde anfører Daniel Guldsmed igen indfundet sig på den rigtige side af sidelinjen, og selvom det blev til relativ mange mål imod, så var der atter spændende takter i en defensiv med meget potentiale. Masser af knofedt gjorde i hvert fald Skjern-spillerne ikke blot luntede sig igennem.

Jeppe Kjærulff fik flot reduceret til 18-14 med et enkelt minut tilbage, men hjemmeholdet nåede at udbygge til 20-14 inden det sidste fløjt for den første halve time.

I omklædningen er der blevet sagt noget rigtigt, for fem minutter bød på 5 Skive-scoringer, og holdet viste således imponerende takter mod en virkelig hård modstander. Rasmus Kier fik mulighed for at vise sine prøver på sin fysik, og åbenlyst kan han snildt udfordre den brølstærke norske Bjarte Myrhol. Det mente dommerne i hvert fald, for begge fik i et Skjern-angreb en udvisning. Imponerende af en fløjspiller!

I løbet af en sæson er det ganske få straffekast Anders Eggert brænder, men Skive-keeper Nicklas Graugaard formåede faktisk at sørge for det skete. Midtvejs i anden halvleg snuppede han landsholdslegenden, men i vanlig rolig stil udløste det ikke den store jubelscene. Også vore egne skytter eksekverede væsentlig bedre fra 7-meter stregen end den anden dag mod Århus Håndbold, og det er et vigtigt parameter mod en klassemodstander.

Med flere spillere ude må slutstillingen på 36-32 ses i et meget positivt lys, hvor Ole Bitsch og Simon Olsens gutter altså vinder den sidste halvleg med +2.

Allerede på torsdag spiller Skive fH, hvor der på hjemmebane tages imod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Det foregår i den nye Hal C fra klokken 19:30, og der er gratis entré.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk