Skive fH henter endnu en landsholdsspiller til kommende sæson

Håndbold:

Endnu en stærk spiller er på holdkortet til den kommende sæson i skikkelse af den 19 årige playmaker fra HC Midtjylland og U20 landsholdet Nicolaj Nørager.

Fra Skive fH siger direktør Peter Andersen: ”Jeg synes det er yderst interessant at anføreren for U20 landsholdet vælger at spille i den blå Skive fH trøje.  Vi får tilført noget fart i vores angrebsspil, får samtidig en tovejsspiller der ligeledes kan dække op, og på det individuelle plan får vi en hurtig, eksplosiv og skudstærk playmaker.

Nicolaj har et godt blik for sine medspillere og på trods af sin forholdsvis unge alder (han fylder 20 i april) har han allerede på landsholdplan været en afgørende spiller. Vi får endvidere tilført en spiller der er træningsivrig og altid arbejder mod at blive bedre og forbedre de kvaliteter han har som håndboldspiller”

Nicolaj Nørager glæder sig til at starte i Skive fH

“Jeg er rigtig glad for, at have min fremtid på plads med Skive fH. Jeg synes Skives ambitioner omkring næste sæson er rigtig spændende, og noget jeg gerne vil være bidragende til lykkes. 

Jeg ved at man i Skive har et rigtig godt træningsmiljø med gode muligheder for at udvikle sig, og det betyder meget for mit skifte, samtidig med at jeg kan se et spændende hold til kommende sæson. Med disse ting på plads er jeg sikker på, at det bliver en god sæson uafhængigt af hvilken række, vi ender med at spille i.  Jeg vil gøre mit til at sæsonen lykkedes, og så er Skives hjemmebane jo ved at være godt med stemningsmæssigt. Det bliver godt for os allesammen.”

Nicolaj har i første omgang tegnet en 1 årig aftale.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk