Overlegen sejr til Skive fH i Tønder

Foto: Skive fH
Håndbold:

Skive fH var søndag sen eftermiddag på en af de største udfordringer i sæsonen, hvor hjemmeholdet fra TM Tønder tog imod i et sandt topbrag mellem nummer 2 og 3.

Hurtigt bragte udeholdet sig i front med 2-4 på de første fem minutter, og det var en af de kampe det ikke var svært at sætte sig op til. Ville Tønder ud at løbe med Skive-gutterne, så var det en opgave udeholdet virkede klar på. Lasse Rask startede inde i midterforsvaret, og han virkede sammen med Daniel Guldsmed til at have forberedt sig godt på Tønder-stregen Emil Bergholt.

Også i den anden ende var Lasse Rask fremragende, og han bombede udeholdet i front med en flot afslutning efter de første 11 minutter. Den tredje scoring fra vestjyden, der i aftenens kamp leverede en sand jætteindsats.

På banen handlede det om at holde koldblodigheden, og ind kom Tobias Jørgensen med en flot scoring til 10-12.

Oppe med 10-13 faldt udvisningerne hurtigt efter hinanden, og det betød Skive måtte spiller 1:44 to mand i undertal. Skaderne blev dog begrænset, men med en ekstra markspiller inde kunne Emil Bergholt reducere til 12-13, inden Tobias Jørgensen atter bragede Skive i front med 2, 12-14.

Mod afslutningen af de første 30 minutter holdt Skive-holdet hovedet koldest, og en føring på 15-19 vidende om stor effektivitet, mens Mads Meldgaard gav igen for tilliden med flere flotte redninger.

Anden halvleg skiftede Tønder målmand, og her bød Henk Mayer ind med flere redninger, end det var tilfældet hos den anden keeper. Han kunne dog ikke få fat på Rasmus Kier, der via en ripost kunne bringe Skive i front med 20-23 fra en meget spids position efter 41 minutter.

19 minutter resterede i Safri Duo-land, hvor hjemmeholdets fans bankede løs på olietønderne. Der skulle dog mere til at kue Skive-holdet, for inde på banen holdt Mads Meldgaard fortsat søndagslukket. Han stod alle 60 minutter, og slutteligt hed redningsprocenten 44. Fortjent opnåede han udeholdet største MEP – most efficient player, eller på dansk: mest effektive spiller.

Omtanken indfandt sig først for alvor først ved stillingen 23-29 efter 54 minutter, og herfra skulle Skive-mandskabet ikke længere brage frem og tilbage i omstillingshåndbold, men også begynde at slå bolden i jorden. Nickolei Jensen dirigerede flot, Tobias Jørgensen, Lasse Rask og Emil Grønbech bombede løs, Rasmus Kier og Jeppe Kjærulff viste høj klasse på fløjene. I midterblokken var Daniel Guldsmed en ægte anfører, og vi kunne fortsætte med roserne hele vejen rundt. Resultatet 25-32 kunne ingen indvende noget imod - det bedste hold vandt.

Skive var simpelt en klasse bedre på langt størstedelen af kampens parametre, og forsvarsmæssigt var betingelserne i særklasse for den velspillende nummer 1.

Men sejren venter der nu et meget imødeset opgør på hjemmebane imod lokalrivalerne fra Stoholm IF. Kampen sælger nærmest sig selv, for mens det for Skive fH handler om en plads i top-3, skal Stoholm forsøge at spille sig til en ny sæson i landets andenbedste række!

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk