Sæsonens femte kamp gav det femte nederlag, og også det største af slagsen. Efter en til tider pinlig præstation måtte Skive f.H. se HC Midtjylland sejre med hele 36-19.
Kampen blev allerede afgjort i det første kvarter, hvor hjemmeholdet via 2-2 førte 10-4. Siden kom Skive f.H. bedste periode, men det så svært ud ved pausen hvor hjemmeholdet førte 17-11.
Var det skidt i første halvleg, blev det endnu dårlige er i anden. Forfærdelig angrebsspil med forhastede afslutninger gav midtjyderne alle muligheder for at løbe mængder af kontramål ind, og i det hele taget var det intet der fungerede. I angrebet blev aftalerne ikke overholdt, alt blev individuelt, og fighten i forsvaret manglede totalt.
Der var sæsondebut til Sonny Landberg og Søren Trads, og sidstnævnte var lyspunktet. Her var der lidt af den vildskab der skal til, og lidt drive op ad banen. Så absolut en lovende debutant, der spillede sin første kamp i fem måneder.
HC Midtjylland - Skive fH 36-19 (17-11)
Målscorere HCM: Kasper Kvist 8, Kasper Gudnitz 5. SfH. Patrick Sanggaard 4. Nickolei Jensen 3, Michael Pedersen 3 (1), Sonny Landberg, Per Ryberg og Søren Trads 2, Johnny Landberg, Søren Henneberg og Philip Monberg 1.
Udvisninger: HCM: 1 x 2 min. SfH: 5 x 2 min.