Dramatisk afslutning sender 2 point til Skive

Håndbold:

På en tidlig lørdag eftermiddag skulle Skive fH forsøge at hente de to point hjem, hvor nordjyderne fra Frederikshavn tog imod. Hjemmeholdet er i de seneste syv opgør gået pointløse fra banen, og derfor var der også en favoritværdighed at forholde sig til i dag.

Skive tog de rigtige beslutninger i forsvaret, og ved at spille Frederikshavnerforsvaret tyndt fik Søndergaard en fri afslutning, hvorfor han sikkert gjorde det til 0-2 efter fem minutter. Netop den gode start har der været meget snak om, og med 1-5 efter ni minutter kunne der siges gode ord om indsats og tålmodigheden.

Skive fH holdt sig fint i front med minimum +3, men Lasse Rask fra Frederikshavnernes venstre back var godt skydende over Skive-paraderne. Mod pausen bibeholdte udeholdet netop hvad var påkrævet – koncentrationen i forsvaret – og så kom der også gang i den kontrafase vi elsker at se på.

Man sad med følelsen af en føring på 9-16 var velfortjent, men den kunne i samme ombæring også have været et par scoringer større.

Foran med 14-17 fik hjemmeholdet straffekast seks minutter inde i anden halvleg, men igen skiftede Skive Jacob Weinreich ind i stedet for Mads Meldgaard – men samme resultat som første gang. En lap fik han på, men det var et ærgerrigt hjemmehold der havde ædt fire af de syv scoringer udeholdet førte med ved sidebyttet.

Bare syv minutter senere havde nordjyderne ædt de sidste tre mål, og så var alt igen helt åbent. Blot to mål var det blevet til i angrebsspillet, og imens udnyttede Frederikshavnerne at forsvaret stod på flade fødder. 18-18 med 17 minutter igen!

Det var et rigtig godt tidspunkt Rasmus Kier indtog højreflanken, for to scoringer gjorde Skive bragte sig i front med 20-21 og 10 minutter igen.

Netop fløjene skule der blive åbnet op for, og de tog sig af tilliden med stor tiltro. Jeppe Kjærulff kunne igen score til +1, men i forsvaret blev der ikke lukket af, hvorfor holdene lå og byttede mål.

Dramaet fortsatte, og med et minut igen var Skive på bolden foran med et. Andreas Toudahls aflevering blev opsnuset af en vågen venstre fløj, og så kunne han udnytte det tomme Skive-mål til at udligne til 25-25.

Skive spillede sig op med 40 sekunder igen, men den ellers træfsikre Rasmus Kier blev nappet af Frederikshavner-målmanden. Hjemme i forsvaret fik Daniel Guldsmed dog med årvågent forsvarsspil driblet bolden fra det angribende hold.

Han blev lagt ned, hvilket berettigede til et rødt kort og straffekast målt på den resterende tid, men i stedet blev der afleveret frem til Patrick Sanggard.

Så skulle man tro en stregspiller fik sig sag for. Der var ikke tid til at drible hele vejen ned, men i stedet blev han tvunget til at skyde fra 14-15 meter. Op i krogen med den, og så var de 2 point ellers på vej ud i bussen!

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk