Vi har igennem hele foråret haft for vane, at levere gode præstationer og søndag eftermiddag i HB-Køge var ingen undtagelse.
-På en rigtig svær udebane imod et rigtig stærkt HB-Køge mandskab var arbejdsindsatsen til UG med kryds og slange.
1-1 blev slutresultatet og endnu et velfortjent point kom i hus.
I første halvleg haltede vi ellers efter de fodrappe sydsjællændere på de fleste parametre og helt fortjent var de foran med 1-0 ved pausen.
-Emil Zetterquist var manden bag vores største chance i 1.halvleg, men generelt var hjemmeholdet hurtigere i både tanke og handling inden pausen og hjemmeholdets føring kunne der indvendes noget imod.
Efter pausen kom vi langt bedre med og både spillemæssigt og chancemæssigt var vi et skridt foran HB-Køge.
-Mikael Uhre havde sidste fod på udligningen 10 minutter før tid.
-Vi viste atter engang stort fysisk overskud i anden halvleg og som cheftræner Joakim Mattsson konkluderede efter 1-1 slutfacit; ”Følelsen var at vi havde vundet, hvis kampen havde været 10 minutter længere”.
Vi ser rigtig stærke ud i øjeblikket og glæder os hele tiden til næste kamp.-Søndag d. 1 maj spiller vi igen, når Næstved kommer forbi SPAR NORD ARENA kl. 13.45.-Vi ses!
Kampfakta
HB-Køge – Skive Ik 1-1 (1-0)
12 min. 1-0 Lee Rochester
80 min. 1-1 Mikael Uhre
Startopstilling
Emil Kobberup, Mads Eriksen, Jens Berthel Askou, Rasmus Lauritsen, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, Mikkel Frankoch, Mathias Pedersen, Mikael Uhre, Emil Zetterquist.
Indskiftninger:
45 min. Jakob Andersen ind og Mads Eriksen ud.
45 min. Oliver I Pedersen ind og Frederik Brandhof ud.
67 min. Musefiu Ashiru ind og Emil Zetterquist ud.