Tirsdag eftermiddag tabte SIK 2-1 til Silkeborg IF (SIF) efter endnu en tæt og rigtig god træningskamp.
SIFèrne begyndte kampen bedst og både spillemæssigt og chancemæssigt havde de overtaget i første del af kampen. -Daniel Krog måtte ved enkelte lejligheder vise klassen og hev et par gode redninger ud af ærmet.
I den anden ende var vi som altid farlige på hurtige og direkte omstillinger. -De sidste minutter inden pausen kom vi frem til 3-4 kæmpe chancer, hvor vi reelt skulle og burde have scoret.
Uafgjort ved pausen var overordnet fair, men ret beset burde begge hold have scoret mål efter flere oplagte scoringstilbud.
Hjemmeholdet startede bedst efter pausen og efter vi defensivt tog for let på tingene var vi efter få minutter unødvendigt nede med 2-0.
Efter scoringerne arbejdede vi os atter ind i kampen og på en flot kasse fra målræven Emil Zetterquist(billedet) reducerede vi 20 minutter før tid til 2-1.
Kampen ud så vi igen stærke ud og ved enkelte lejligheder lugtede vi til 2-2 udligningen.
Desværre blev det ved lige ved og næsten og dermed endte det med et 2-1 nederlag efter endnu en tæt testkamp, hvor mange spillere fik flere værdifulde meter i benene.
Konditionelt og fysisk er vi på rette vej og det er tydeligt at der hele tiden bliver lagt på de rigtige steder.
Lørdag kl. 13.00 spiller vi hjemme i Egeris næste test, når vi på vores lækre kunstgræsbane tager imod Thisted FC.
Kampfakta:
- Silkeborg IF – Skive IK 2-1 (0-0)
- 55 min. 1-0 Ulrik Flo
- 59 min. 2-0 Mikkel Vendelbo
- 72 min. 2-1 Emil Zetterquist
Startopstilling:
Daniel Krog, Andreas Albech, Jens Berthel Askou, Jakob Andersen, Mikkel Cramer, Mikkel Frankoch, Mathias Pedersen, Frederik Brandhof, Ruben Nygaard, Razak Adebayo, Mikael Uhre.
Indskiftet undervejs:
Musefiu Ashiru, Mads Eriksen, Rasmus Lauritsen, Jesper Henriksen, Ayinde Lawal, Emil Zetterquist, Andreas Kock.