SIK havde fem spillere til prøvetræning

Fodbold:

Efter nogle få ugers velfortjent sommerferie kaldte cheftræner Kim Kristensen og sportschef Jesper Larsen, der også fungerer som assistenttræner, tirsdag eftermiddag til træningsstart på den nye sæson.

Foruden 16 spillere fra den nuværende A-trup, var der også fem spillere til prøvetræning fra starten af den nye sæson, skriver SIK.

Det gælder Mikkel Frandsen, der kommer fra Kjellerup IF, Thomas Santos fra Silkeborg, Thomas Wiggers, der kommer fra Randers FC, Henrik Brodersen fra VSK Aarhus og endelig Martin Ebbensgaard, der hidtil har spillet i FK Viborg.

Sidstnævnte FK Viborg er en eliteoverbygning for ungdomsfodbolden i moderklubberne Bruunshåb/Tapdrup IF, Hald Ege Efterskole, Houlkær IF, Overlund GF, Ravnsbjerg IF, Sdr. Rind/Vinkel IF, Viborg B67, Viborg FF, Viborg Nørremarken UGF og Viborg Søndermarken IK. Viborg F.F. Prof.
Fodbold A/S stiller de økonomiske rammer til rådighed for FK Viborg.

- Det er alle ganske unge spillere, der aldersmæssigt falder godt ind i det koncept vi er i fuld gang med, fortæller sportschef Jesper Larsen, der tirsdag bød såvel prøvespillere som den øvrige A-trup velkommen til den nye sæson.

Efter en kort træning samlede cheftræner Kim Kristensen hele truppen for at orientere om de planer, der er lagt for såvel de kommende ugers træning, som for den kommende sæson med første spillerunde den 30. juli.

Der var på forhånd kun tre afbud til træningsstarten. Det var fra Martin Bersang, der fortsat er skadet, og først bliver helt klar om et par måneder, fra Alexander Baun, der var bevilget er par ekstra dages ferie, og endelig fra Frederik Brandhof, der var til træning i sin nye klub, FCM. Han vil dog i efteråret være udlejet til Skive IK, og vil ud over træningen i FC Midtjylland, også deltage i en række træningspas i Skive, slutter SIK.

 

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk