SIK får 24 kilometer varmerør lagt under græsset

Fodbold:

Når den kommende sæson går i gang den sidste søndag i juli behøver de lokale divisionsspillere ikke frygte for klode fødder.

Nu får hjemmebanen Spar Nord Arena nemlig varme i banen. Der blev tyvstartet i sidste uge, hvor der blev lagt nogle rør fra grønsværen og ud til teknikhuset.

Men i denne uge er firmaet Dan Jord A/S, der står for projektet, gået i gang med at pløje slanger ned i græsset.

- Når alle varmerør er lagt ned og tilslutningen er sket, skal banen tromles til den er helt jævn, og herefter skal der ske en græstrimning af toppen, så banen bliver som en super græsplæne, fortæller en af medarbejderne fra Dan Jord.

Firmaet har en maskine, som pløjer en rille i 40 cm dybde, hvori varmerøret lagt. Det er dog nødvendigt at spænde både en rendegraver og en vejtromle foran maskinen.

Mens kortegen kører frem over banen laves der otte riller med rør for hver runde, og bag kortegen foldes græsset igen hen over rillen.

Varmerørene lægges, så der er 30 cm imellem dem - så der skal i alt lægges knap 24 kilometer varmerør for at dække hele arealet.

- Arbejdet tager cirka tre uger, og så skal banen have tid til at retablere sig selv. Men den skulle være tip top, når der skal spilles igen efter sommer, siger stadioninspektør Holger Christensen.

Så der bliver noget at glæde sig til for de lokale spillere, når sæsonen går i gang den sidste søndag i juli.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk