Nederlag i første test for SIK

Fodbold:

Selvom Skive-IK, grundet småskavanker, var afsted uden flere spillere fra truppen til årets første træningskamp imod superliganaboerne fra Viborg FF, var der flere positive ting de kunne tage med videre efter kampen.

Skive-IK var oppe imod en rigtig dygtig og stærk modstander, men samtlige af holdets unge drenge gav sig fuldt ud, fik værdifulde meter i benene og blev mange erfaringer rigere.

Første halvleg endte uden scoringer og selvom VFF var mest på bolden og skabte de bedste chancer stod SIK godt på banen, og viste i sekvenser hurtige omstillinger som blot manglede den sidste kvalitet.

I pausen skiftede Skive-holdet ni mand ud, og med vinden i ryggen pressede hjemmeholdet Skive længere tilbage på banen.

VFF`s første mål faldt efter 51 minutters spil ved Serge Deble, som let kunne trille bolden i mål, efter en brøler fra en ellers velspillende Daniel Krog.

Sidst i kampen blev det fortjent til 2 og 3-0 ved VFF`s nye signinger Mensah og Vatsadze.

Generelt var det alligevel en rigtig godkendt første test, og cheftræner Kim Kristensen, som inden kampen primært havde fokus på det fysiske, var ok tilfreds; ”Ingen skader og flere fine præstationer. Alle medbragte spillere fik minimum 45 minutters spilletid, og dermed vist sig frem imod en rigtig kompetent modstander. Jeg så, at vi i første halvleg var rigtig gode til at kommunikere og hjælpe hinanden. Specielt Rasmus Lauritsen tog ansvar og guidede de mange nye og unge spillere. Vi har som ventet stadig mange ting vi skal arbejde med, men både fysisk og konditionelt er vi, hvor vi skal være på nuværende tidspunkt i opstarten. Vi glæder os allerede til lørdag hvor vi hjemme, kl. 13.00, skal op imod Holstebro BK i årets anden træningskamp. " 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk