Skive Kommune - Rent Liv - er kampsponsor for onsdagens pokalbrag på Spar Nord Arena mellem Skive IK og FC København.
Kommunen, med borgmester Peder Chr. Kirkegaard i spidsen, er stærkt indstillet på, at så mange som muligt, får mulighed for at se spillerne på det stjernespækkede FCK-hold og se de lokale drenge forsøge at skabe sensation.
Derfor har Skive Kommune besluttet, at alle børn under 15 år ifølge med en voksen får gratis adgang til pokalbraget. Der ventes flere tusinde tilskuere til pokalopgøret, og derfor opfordres alle til at komme i god tid.
Portene åbnes kl. 16.45 og der vil også være mulighed for at købe pølser, øl og vand.
Der kan kun købes billetter ved indgangen, og der kan kun betales med kontanter og MobilePay.