Det blev aldrig den store fodboldkamp set fra SIK's side, da de søndag eftermiddag tabte med 3-0 på Amager.
De første 25 minutter var spillemæssigt jævnbyrdige, men efter at Fremad efter 31 minutters spil kom foran efter hjørnespark overtog Amagerkanerne hele dominansen.
2-0 scoringen blev sat ind efter straffespark 10 minutter før pauseteen.
I anden halvleg var hjemmeholdet uden, at spille prangende stadig det bedste hold, og langskudsmålet, fra to-målsskytten Cem Vardar, lukkede og slukkede reelt kampen efter 60 minutters spil.
"Generelt var det en kollektiv off-day fra vores side og vi ved godt, at vi skal op i anderledes gear på torsdag aften, når FC Helsingør kommer på SPAR NORD ARENA.", fortæller de fra SIK.
Kampfakta:
Fremad Amager – Skive IK 3-0 (2-0)
31 min. 1-0 Cem Vardar
36 min. 2-0 Olcay Senoglu (Straffespark)
60 min. 3-0 Cem Vardar
Startopstilling: Daniel Krog, Emil Søgaard, Mads Eriksen, Magnus Jensen, Frederik Brandhof, Mathias Pedersen, Jesper Henriksen, Simon Sterring, Oliver I Pedersen, Jeppe Mogensen.
Indskiftninger:
45 min. John Dyring ind og Oliver I Pedersen ud.
62 min. Rasmus Lauritsen ind og Mathias Bersang ud.
81 min. Frederik Buur ind og Jesper Henriksen ud.
Advarsler:
Oliver I Pedersen og Mads Eriksen