Skive IK meldte tirsdag morgen ud, at klubben har forlænget aftalen med en af de mest rutinerede spillere i førsteholdstruppen, John Dyring.
Trods et noget skadesplaget efterår kan John Dyring efter en tiltrængt vinterpause blive en af de spillere, som kan blive afgørende i kampen om forbliven i 1. division.
Skive IK’s sportschef Rasmus Brandhof har udsendt følgende pressemeddelelse: - Skive IK har hermed fornøjelsen af at meddele, at man har forlænget aftalen med John Dyring. Vi er glade for at kunne meddele, at vi i dag har underskrevet en ny kontrakt med John Dyring. John har været i klubben i mange år efterhånden, og vi er rigtig glade for at han bliver endnu længere. John har en erfaring som kan bliver uvurderlig i det kommende forår hvor den eneste ting der er tæller er at redde os i 1. division.