En umiddelbar harmløs diarré på rejsen øger faren for at blive smittet med farlige resistente bakterier, viser ny forskning.
Stadig flere danskere smittes med resistente tarmbakterier, der ikke kan bekæmpes med almindelige antibiotika og i værste fald kan føre til livstruende infektioner. Ofte tager vi bakterierne med hjem fra udlandsrejser, og selvom vi ikke selv bliver syge af dem, risikerer vi at sprede dem til andre mennesker, viser en ny svensk undersøgelse.
Mange lande har både et betydeligt større forbrug af antibiotika og forekomst af multiresistente tarmbakterier end i Danmark. Derfor er der ved rejser til udlandet også større risiko for, man at blive smittet med multiresistente tarmbakterier. Nylige studier har vist, at får man dårlig mave og diarré på rejsen, så øges faren for at blive smittet med antibiotikaresistente coli-bakterier, som siden bringes med hjem. De resistente coli-bakterier kan spredes mellem raske mennesker efter hjemkomsten, så forebyggelse af diarré og dårlig mave er meget vigtig, først og fremmest håndhygiejnen omkring måltider. ”Vask hænder ofte og brug håndsprit”, siger overlæge, dr.med. Carsten Schade Larsen fra Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital Skejby.
Undersøgelser viser dog også, at selvom man følger de klassiske forholdsregler, får mange alligevel problemer med dårlig mave på ferien.
”Som gæst på et hotel eller i en restaurant er man ikke selv herre over de sanitære forhold i køkkenet, og man kan ikke gardere sig imod kokkens manglende håndvask eller utilstrækkelig opvask. Så det betaler sig at tage fornuftige forholdsregler, allerede før man rejser hjemmefra”, ifølge overlæge Carsten Schade Larsen.
En drikbar koleravaccine, giver beskyttelse mod en af de bakterier som kan forårsage diarré på rejse.Vaccinen drikkes to gange før afrejsen med minimum en uges mellemrum, og herefter er man beskyttet i 2 år.
Asien, Latinamerika, Afrika og Mellemøsten rummer størst risiko, idet op mod halvdelen af alle rejsende får dårlig mave. Sydeuropa, Israel og Caribien er også risikoområder, mens Nordeuropa, Nordamerika, Japan, Australien og New Zealand er relativt sikre rejsemål.
De svenske forskere analyserede DNA fra tarmbakterier på 35 personer hjemkommet fra Indien eller Centralafrika. Forskerne opdagede mange tilfælde af arveanlæg for antibiotikaresistens i tarmbakterierne, samt af gener der gør det nemmere at sprede resistensen bakterierne imellem.
Tarmbakterier kan blandt andet føre til urinvejsinfektioner og blodforgiftning, som kan blive livstruende, hvis bakterierne på grund af resistens ikke kan bekæmpes med antibiotika.