Ny rekord: 250.000 danskere fløj fra Hamburg Airport i 2014
Et stort udbud af flyruter og lave priser drev væksten for Hamburg Airport i 2014. Væksten omfatter også de danske flyrejsende.
Antallet af danske flypassagerer i Hamburg Airport satte ny rekord i 2014: 250.000 danskere brugte den nordtyske lufthavn – en stigning på 13,5 % i forhold til 2013.
Den danske stigning bidrog til et rigtig godt år i 2014, hvor Hamburg Airport fik udbytte af den positive økonomiske udvikling. De gode tider for flyselskaberne, der står for et varieret rutenet fra Hamburg, gav yderligere fremgang til markedet.
Samlet lagde Hamburg Airport faciliteter til 14,76 mio. passagerer i 2014, og det er en stigning på 9,3 procent i forhold til 2013.
"Gennem de sidste 12 måneder har mange flyselskaber lanceret et stort antal nye ruter. Især har lavprisselskaberne haft stor vækst. Bredden i rutenettet kombineret med de lave priser har helt sikkert bidraget til væksten," siger Dr. Jörgen Kearsley, der er chef for flymarkedsføring hos Hamburg Airport.
Nyheder til sommerens flyplan
Germanwings øger kapaciteten med større fly på mange eksisterende destinationer, som Budapest, Stockholm og Madrid. Som noget nyt flyver selskabet også til Bari og Izmir. Samlet vil Germanwings flyve til 50 rejsemål fra Hamburg.
easyJet har i de senere år løbende udvidet rutenettet fra Hamburg. EasyJet har seks nye destinationer på programmet i sommeren 2015: Heraklion, Thessaloniki, Pisa, Paris Orly, Alicante og Bologna. Dermed tilbyder easyJet 28 destinationer, med to A319 og ét A320 fly stationeret i Hamburg.
Germania flyver fra slutningen af februar på onsdage til Mashad i Iran. Fra marts flyver Germania også til Tel Aviv og Paphos på Cypern, og fra midten af juni 2015 desuden til de græske øer Santorini og Zakynthos.
Endelig flyver Iberia ifølge sommer flyplanen igen fra Hamburg med fire afgange om ugen til Madrid. Norwegian og Germanwings flyver fortsat også til den spanske hovedstad.