Det er atter blevet tid for Åbent Hus hos Harevig Golfklub.
Søndag den 6. august mellem klokken 13.00 og 15.00 kan man få lejligheden til at få undervisning i golfens kunst.
For 1.500 kroner kan man blive golfspiller resten af 2017 og det endda inklusiv undervisning hos klubbens træner, samt lån af udstyrog træningsfaciliteter og begynderbanen hele perioden igennem.
Oveni det skal lægges 1.500 kroner i rabat på kontingentet for året 2018.
Nyd en dejlig sport i på den dejlige bane, der ligger i smukke omgivelser med udsigt til Limfjorden.
Dette kystprofil på Furs nordkyst har fået sit navn efter en gammel minegang, en stolle, der er gravet ind i klinten. Det der er tilbage af minegangen kaldes i dag for Svenskehulen.
Baggrunden for det lidt besynderlige navn skal findes tilbage i perioden 1809-13, hvor minegangen blev gravet af svenske krigsfanger. Man troede dengang, at de vulkanske askelag var kul. Minegangen var oprindelig ca. 60 meter lang og i bunden var der gravet en 40 meter dyb skakt.
I dag er skakten næsten fuldstændig eroderet bort. Der kom til at gå mere end 60 år fra dette fejlslagne råstofeventyr og til at to Belgiske geologer i slutningen af 1800-tallet opdagede at de mørke striber i moleret ikke var kul men vulkansk aske.
Stolleklint er 150 meter lang og 20 meter høj. I profilet ses moler med askelag -34 til +55 og lagene hælder jævnt mod øst. De yngste lag findes således i den østlige ende, hvor de er foldet op af isen, som har aflejret moræneler ovenpå moleret. Klinten er særlig velegnet, til at studere den nederste del af moleret og overgangen til det fede plastiske ler, som ligger under moleret. Dette ler danner en stor skreddal vest for Stolleklint.
I leret findes plader af lerskifer, som indeholder forsteninger af bl.a. fisk, insekter og planter. Ler skiferen har fået det uformelle navn Stolleklint Ler og tilfører den nedre del af Ølst Formationen.
Endnu et af de fantastiske landskaber som Skiveegnen er fyldt med, hvis bare man går på oplevelse i området.