Usædvanlige og udfordrende sokkemønstre, der bringer sokkestrik op på et helt nyt niveau.
I Op art-sokker viser Stephanie van der Linden 19 fantastiske mønstre, der med garanti kan få selv den mest garvede sokkestrikker til at spærre øjnene op. Stephanie van der Linden er nemlig inspireret af 1960’ernes Op art-bevægelse og dens optiske illusioner og grafiske tricks, der giver strikkemønstrene et helt særligt udtryk. Op art-sokker leger med forskellige strukturer og teknikker, flerfarvestrik, skyggestrik, ribmønstre og detaljer, som til sammen skaber opsigtsvækkende og imponerende designs, der alle præsenteres i store, flotte og farverige fotografier.
De flotte designs ledsages af grundige trin-for-trin-strikkeopskrifter, illustrationer og diagrammer, der hjælper strikkeren til at beherske de specielle mønstre, og læseren får forklaret baggrundshistorien for de forskellige optiske tricks i små, interessante historiske nedslag. Bogen indeholder en oversigt over ordforklaringer og basisteknikker, som fx forskellige slags opslagninger, aflukninger og indtagninger.
Op art-socks er en flot og farverig fornøjelse for den erfarne strikker, der leder efter nye udfordringer. De kreative optiske mønstre hæver barren for sokkestrik.
Stephanie van der Linden er strikdesigner og bosat i Friedberg i Tyskland. Hendes tilgang til sokkedesign bunder i hendes baggrund i matematikken og kemiens systematiske verden, og hun fandt inspiration til denne bog igennem hendes samling af Op art-inspireret keramik.
Bogen udkommer d. 9. september 2015.