Promillen når omgående de 0,5. Og så kan morskaben begynde.
Eventcenteret Skive Go Kart & Paintball har netop lanceret en ny aktivitet, hvor deltagerne bliver berusere uden den mindste indtagelse af hverken alkohol eller andre rusmidler.
Centerets ejer Jørgen Lund Jensen forklarer: ’Vi har indkøbt et parti ’promillebriller’, som fungerer på den måde, at de giver en promille på 0,5 i samme øjeblik, som de tages på.
I første omgang bruger vi dem på vores indendørs fodboldbane, hvor det er morsomt både at være med og kigge på, når der sparkes store huller i luften og spænes i forkerte retninger’.
Han forklarer videre, at aktiviteten egner sig godt til hold af 4-8 personer.
Derfor forventer han også, at ’Promillebrillerne’ kan slutte sig til eventcenterets øvrige sikre eventsuccesser som eksempelvis Go Kart, Paintball, Sumobrydning og Zebrastafet.
Slutteligt oplyser Jørgen Lund Jensen, at den nye aktivitet desuden har den fordel, at den også kan leveres ’ud af huset’.