Garanti for medvind på cykelstierne i Skive

Familie og fritid:

Diabetesforeningen og GF Forsikrings fond deler ud af gode råd om elcykler ved et arrangement, så man uanset alder og eventuel sygdom kan få ekstra skub i pedalerne.

Er man glad for at cykle, men kommer sjældent afsted, fordi det er blevet for tungt at få gang i pedalerne, så er en elcykel måske løsningen.

-Sygdom og alder kan få mange til at droppe cykleriet. Det er rigtig ærgerligt, for en elcykel kan give medvind på cykelstierne og bringe cykelglæden tilbage, fortæller Bjarne Andresen fra GF Forsikrings kontor i Skive.

-Vi ved, at mange er lidt betænkelige, når det kommer til køb af elcykler. Derfor har vi sammen med HF Christiansen og Diabetesforeningen lavet et arrangement om, hvad men skal være opmærksom på ved køb af elcykel.

Mulighed for prøvetur
Ved arrangementet får man også gode råd om sikkerheden, når man kører på elcykel, og der vil være mulighed for at prøve flere forskellige elcykler. På den måde kan man bedre afgøre, om en elcykel er sagen.

Arrangementet er for alle og foregår onsdag d. 8. maj kl. 19-21 i Aktivitetscentret, Odgaardsvej 15, 7800 Skive. Det er gratis at deltage og tilmelding skal ske til Diabetesforeningen på tlf. 30 33 98 05 eller www.gftrafiksikker.dk/eventkalender senest mandag d. 6. maj.

Sikker på elcykel – 5 gode råd

  1. Øv dig et stille og roligt sted, inden du begiver dig ud i trafikken.
  2. Vær opmærksom på din fart, da bilister kan forveksle dig med en almindelig cyklist.
  3. Husk på, at du kører med en motor, der starter hurtigere end almindelige cykler og tager længere tid at stoppe.
  4. Bliv set - brug reflekser og pangfarver, så du skiller dig ud i trafikken.
  5. Brug cykelhjelm.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk