Så afholdes der igen Frimærkedag for børn og andre med interesse i frimærker på Skive Bibliotek lørdag d. 23. september kl. 10 - 13
Her kan du møde Bent Pedersen fra Nr. Søby med sine børnebørn. De vil fortælle om deres store interesse for frimærker og vise deres albums frem. De vil også komme med gode råd og ideer til, hvordan DU kan komme i gang med at samle på frimærker. Der vil være gratis frimærker til alle.
Frimærker er meget mere end den grimme smag man får i munden, når man slikker på det. At samle på frimærker er en interessant hobby for både for børn og voksne. Hvis man vil starte sin egen samling af frimærker, finder man hurtigt ud af, at det er nødvendigt at begrænse sine ønsker. Der findes så mange forskellige typer af frimærker fra alle verdens lande, at man hurtigt må indskrænke sine interesser. Det kan være frimærker med sportsmotiver, biler, dyr eller andet som man vælger at samle på. Man kan følge sit lands historie i frimærker. Kongerækken og særmærker fortæller også om væsentlige begivenheder i samfundet
I anledningen af Frimærkedagen er der også en spændende frimærkekonkurrence på biblioteket fra tirsdag d. 12. september som alle kan deltage i.