Byfest i Kjeldbjerg

Familie og fritid:

Der er lagt op til fest og glade dage, når Kjeldbjerg blænder op for årets byfest. Festlighederne spænder af fra onsdag den 9. august til lørdag den 12. august 2017.

Ugen starter med opstilling af det store telt, og her opfordrer man borgerne til at komme og give en hjælpende hånd.

Torsdag den 10. august afholdes det kendte sponsorcykelløb som forløber fra klokken 18.00 til 20.00. Man behøver dog ikke at cykle, for det er også tilladt enten at gå eller løbe ruten.
Man opfordres til at finde sine egne sponsorer. Sponsorkontrakterne kan hentes på hjemmesiden kjeldbjergby.dk men man er også velkommen til at kontakte Bente Harritz på telefon 97 54 54 98.
Der er medaljer til alle børn samt en overraskelse.

Denne aften vil man kunne købe grillpølser, øl, vand kaffe og kage på torvet.

Fredag den 11. august er der Børnediskotek fra klokken 17.30 til klokken 19.30 med en masse aktiviteter for børnene.
Klokken 19.30 afvikles Havetraktortræk. en køretilladelse koster 50 kroner.
Baren åbner klokken 18.30 til 24.00 hvor også grillen er tændt og der bydes på pommes frites - og kolde øl.

Lørdag den 12. august starter klokken 9.00 - 10.30 med gratis morgenbord i teltet.
Klokken 9.30 giver Myretuen opvisning, hvorefter deres flotte bod med spændende sager åbner.
Klokken 9.45 er det tid til Petanque turnering, hvor der dysted mod spillerne nabobyen i Mogenstrup.
Klokken 10.00 til 12.00 er der kræmmermarked med gratis stadeplads.
Klokken 10.00 er det tid til Kokassebingo, hvor koen naturligvis bestemmer sluttidspunktet. Hovedgevinsten er den nette sum af 1.000 kroner og lodder kan købes på torvet allerede torsdag aften og ellers i teltet fra fredag aften.
Gratis frokostbord
Klokken 11.30 er der gratis frokostbord til alle fremmødte.
Klokken 12.30 efter frokosten er landet i maven er det tid til forskellige familielege med spil og konkurrencer, hvor alle er velkomne til at deltage.
Klokken er det tid til bagedyst og den store Bredepandekonkurrence.
Kagerne og opskrifterne til konkurrencen skal indleveres senest klokken 13.45.
Klokken 14.45 sælges kaffe og de fine kager.
Festen
Klokken 19.00 - 2.00 er der stor fest med spisning i teltet. Her er menuen grillstegt gris med tilbehør.
Pris for hele herligheden er 125 kroner per person, børn 3-12 år dog kun 25 kroner.
Man skal tilmelde sig festen senest torsdag aften til enten Birgit eller Anne Grethe på henholdsvis 29 80 52 69 eller 22 44 12 05.

Dagen igennem er der Amerikansk Lotteri.
Lørdagen igennem fra klokken 9.00 til 2.00 om natten er teltboden åben.

Søndag den 13 august klokken 11.00 sluttes byfesten af med friluftsgudstjeneste.


 

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk