Pr. 1. juni siger SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter siger farvel til erhvervs- og udviklingskonsulent Leo Ravn-Nielsen, der efter ni år som iværksætternes og erhvervslivets Mr. SET har fået job i Herning.
Leo Ravn-Nielsen har fået job som Sales Engineer hos Teknologicenteret DAMRC i Herning, hvor hans opgave bliver at hjælpe den spåntagende industri blandt andre også i den midtjyske region, med optimering af produktionsprocesser og implementering af nye materialer, skriver SET.
- Hos SET har Leos rolle primært været den nære kontakt til iværksættere og egnens erhvervsliv, så det er i den grad et kendt ansigt og en yderst skattet personlighed og kollega – vi nu ønsker held og lykke i det nye job, siger SETs erhvervschef, Brian Krogh, der tilføjer: - Et farvel bliver det jo heldigvis ikke, da Leos nye job fortsat vil bringe ham til Skiveegnen – som samarbejdspartner for både SET og virksomhederne.
Leo Ravn-Nielsen forklarer: -Som Brian siger, bliver det slet ikke et ultimativt farvel til Skiveegnen. Jobbet hos DAMRC kommer nemlig primært til at indebære opsøgende arbejde i forhold til virksomheder, herunder pleje af eksisterende relationer og opdyrkning af nye – også i og omkring Skive. Derudover vil der være projekt- og fundraising-relaterede opgaver, som jeg også har arbejdet meget med i min tid hos SET.
Man kan vel sige, at SET har rustet mig godt til opgaven.
Leo tilføjer: - Jeg vil gerne sige tak for godt samarbejde til alle de iværksættere, virksomhedsledere og samarbejdspartnere, jeg har mødt på min vej. Jeg glæder mig til, at vi mødes i nye sammenhænge!
Den 19. maj er Leo Ravn-Nielsens sidste arbejdsdag hos SET, så de kommende uger vil gå med overdragelse af opgaver og – med Brian Kroghs ord: - at ryste alle de oplysninger og al den viden om egnens erhvervsliv, som vi overhovedet kan ud af hovedet på Leo.
Kontakt:
SET
Leo Ravn-Nielsen
Indtil 19/5: Tlf. 6165 6620 / lrn@skiveet.dk
Foto / fotograf Mette Johnsen
Efter 9 år som iværksætternes og erhvervslivets Mr. SET, vender erhvervs- og udviklingskonsulent Leo Ravn-Nielsen blikket mod Herning, hvor han har fået job hos teknolgicenteret DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center).