Team coloQuick bliver til coloQuick-CULT

Cykling:

Team coloQuick har indgået et samarbejde med energidrikproducenten CULT.

Det betyder at kontinentalholdet allerede fra i dag skifter navn til coloQuick-CULT og det kommende samarbejde med et så stærkt og sportsfokuseret brand, glæder holdejer Brian Pedersen:

”CULT har været en markant aktør inden for cykelsporten og derfor glæder det mig, at de er kommet med på vognen. Vi har været i dialog med CULT igennem noget tid og føler os sikre på, at valget af netop dem som samarbejdspartner er det rigtig for Team coloQuick, da det betyder, at vi kan fortsætte den gode udvikling som cykelholdet er inde i. CULT har rigtig mange gode idéer og har samtidig stor respekt for vort nuværende brand og de værdier vi står for. De (CULT, red.) har ikke haft ønske om at engagere sig i hverken driften eller den sportslige ledelse af cykelholdet, som fortsat vil blive varetaget fra vores hovedsæde i Skive. Jeg er rigtig glad for, at CULT ønsker en fremtid i cykelsporten sammen med os”, slutter den glade holdejer.

Hos CULT er man begejstrede for at være tilbage på den danske cykelsportsscene, fortæller grundlægger Brian Sørensen:

”Det er skønt igen at være en del af cykelsporten og vi er parate til at få et fantastisk samarbejde op at køre. Holdet samt folkene bag coloQuick har de samme værdier som os og netop derfor tror jeg 100 procent på, at vi sammen kan skabe fantastiske resultater”, fortæller han.

Parterne har indgået en toårig-aftale.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk