Skolestart - pas på de mange urutinerede trafikanter i trafikken

Cykling:

Ferien er slut, og tusinder af små, nye og urutinerede trafikanter skal nu ud i trafikken for at komme til og fra skole. Derfor gennemfører politiet landet over målrettede indsatser på skolevejene i forbindelse med skolestart fra mandag den 7. til fredag den 18. august, som er uge 32 og 33.

De mange nye trafikanter betyder, at man skal være ekstra opmærksom i trafikken.
- Når der er små børn i trafikken, skal man passe ekstra på, vise hensyn og overholde de regler, som gælder ved skoler. Hvert år ser vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt, og som har glemt at bruge sele på sig selv og deres barn, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Nogle bilister har så travlt med at bringe deres egne børn sikkert i skole, at de glemmer at udvise hensyn over for andres børn, der som fodgængere eller cyklister er på vej til skole.

Derfor vil politiet igen i år ved anvendelse af både manuelle kontroller og Automatisk Trafik Kontrol sætte ind for at medvirke til, at det bliver trygt og sikkert at komme i skole – også når man er nybegynder.

Politiindsatserne vil bliver især ved skoleveje, hvor der vil blive fokuseret på:

  • Bilernes hastighed
  • Om børnene er fastspændt i sikkerhedssele i bilerne
  • om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele
  • Skolepatruljernes arbejde
  • Forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne

Indsatsen bakker op om Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunernes kampagne skolestartskampagne.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk