Skive Kommune er i gang med at skabe Europas største og første energicenter til at lagre vindenergi på gasnettet. GreenLab Skive, som skal ligge i Kåstrup, fik her til formiddag besøg af Energi- Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt og Udlændinge-, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg. Borgmester Peder Christian Kirkegaard tog imod og kunne glæde sig over, at projektet fik rosende ord af ministrene.
"GreenLab er ikke blot superliga, det er State of the Art", således omtalte Praxairs repræsentant det storstilede power-to-gas-anlæg under dagens ministerbesøg i Kåstrup.