Skive Theater åbner i dag dørene op for egnens virksomheder

Foto: Brian Amtoft
BYEN:

Stærkt er det gået, siden erhvervs og arbejdsmarkedsudvalget godkendte Charlotte Danefelds strategi for Skive Awards 3. december. Et awardshow der ellers stod til at blive droppet pga. dårlig økonomi.

Men trods en stram tidsplan, står arrangementet nu for døren, og alt er klappet og klart. Skive Theater åbner i dag dørene op for egnens virksomheder, til en aften med fælles rygstød og skulderklap. Der er via indstillinger og juryprocesser fundet 30 nominerede og 1 æresprismodtager. Alt i forløbet op til arrangementet har været en succes, så nu mangles det bare at afvikle en god hyldestfest også.

Billetsalget er steget fra 230 solgte i 2018 til udsolgt 330 solgte i 2019, antallet af indstillinger af kandidater til priserne er steget fra ca. 200 til 522, omtalen er steget, underskud er vendt til overskud, sponsorerne bakkede markant op, og arrangementet var udsolgt på blot 6 dage. I sandhed et drømmescenarie.

”Med så bred en politisk opbakning, så god en erhvervsservice fra kommunen, opbakning fra billetkøbere og opbakning fra sponsorerne, så er Skive Awards igen i år en realitet – og fundamentet er lagt for arrangementets bæredygtighed fremadrettet.” – udtaler arrangør Charlotte Danefeld.

De tidligere arrangører har i sandhed en stor andel i successen, for det er nemlig dem der har spottet, at en aften som denne er vigtig, og har lagt kimen til det. Det er vigtigt, at vi husker at stoppe op og fejre vores succeser, for dét kan være medvirkende til, at vi har lidt ekstra brændstof til at fortsætte erhvervsudviklingen på Skiveegnen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk