Diplomstævne hos Bokseklubben Limfjord

Boksning:

Bokseklubben Limfjord afholder stort stævne lørdag

Lørdag d. 13. februar inviterer Bokseklubben Limfjord (BKL) indenfor til stort diplomstævne i klubbens lokaler.

”Diplomstævnet i BKL bliver nok det største vi nogensinde har oplevet. Som det ser ud til lige nu, så er der ikke mindre end 80 boksere til kampstart med 40 kampe i vente”, fortæller Christian Ullits, formand i BKL.

Bokserne kommer fra Pandrup og Aalborg i nord og helt ned til Gram i syd. Med de mange boksere, trænere, klubkammerater og tilskuere forventer BKL et besøgstal på op i mod 200.

”Vi glæder os til at få afviklet kampene. Fra BKL er der tilmeldt 6 boksere. 2 fra kampbokserne og ikke mindre end 6 boksere fra U/13 holdet”, siger formanden.

Sisse Thorsted og Jeppe Birk Overgaard fra kampholdet skal forsøge at score point til diplom og fra U/13 holdet er det Sigurd Hvass Jespersen, Valdemar Baadsgaard, Mads Tingleff, Asger Toft Vestergaard, Nabil Faraj og Adhan Ismail.

”U/13 holdet er et stort og spændene projekt. I aftes var der ikke mindre end 17 drenge og piger til træning af et hold på efterhånden 27 unge bokseelever”, slutter Chris Ullits.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk