BKLimfjord er igen hjemme i Skive efter tre dage i Felsted til Fleggaard Box Camp. Fire BKL boksere deltog i campen for unge boksere under 18 år.
Fredagen startede, for de fire unge; William Boudigaard, Jeppe Birk Overgaard, Magnus Birk Overgaard og Thorbjørn Boudigaard, med boksestævne, diplomkampe og træningskampe i de to opstillede ringe i Felsted Hallen.
I boksestævnet deltog Magnus Birk Overgaard fra BKL i letmellemvægt i u/17 klassen, og her mødte Magnus Horsens-bokseren Jacob Jochumsen.
Det blev en lidt rodet affære fra Magnus’ side, hvor han ikke rigtigt kom i gang med hans ellers i øjeblikket godt kørende boksning.
En skidt første omgang, en lidt bedre anden omgang og tredje omgang, og efter en efterhånden lige kamp blev Magnus dømt som taber med alle tre dommerstemmer.
Jeppe Birk Overgaard boksede træningskampe mod en bokser med ikke mindre end 35 kampe, og det gjorde han med bravur.
William Boudigaard boksede diplomkamp mod en meget højere og ældre tysker, og gjorde det godt. Desuden boksede han træningskampe mod flere andre af de tilstedeværende boksere.
Thorbjørn Boudigaard boksede fredag aften træningskamp mod hans rival i klassen, Mathias Nissen Hansen fra Felsted, og viste her en stor boksemæssig fremgang. Lørdag boksede Thorbjørn mod en senior sværvægter, Emil Pedersen, fra BK Tårnet.
I alt gennemgik bokserne fem træningspas plus morgenløb kl. 07.00 lørdag og søndag morgen, så det var trætte boksere fra Team BB, Birk & Boudigaard, der vendte hjem søndag.